Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Søndermarkskolens logo
Mobil menu

Princip for ny klassedannelse til syvende klassetrin

Formål:

Formålet med ny klassedannelse på 7. klassetrin er at:

  • Skabe mulighed for nye sociale relationer i trygge rammer
  • Skabe mulighed for at den enkelte elev kan blive set på og forstå sig selv med nye øjne
  • Nye elevsammensætninger skaber nye klassedynamikker, der kan komme såvel den enkelte som fællesskabet til gode
  • Skabe bedre social og faglig sammensætning

 

Klassedannelseskriterier

  • Hensyntagen til gode relationer mellem børn/børnegrupper
  • Der tages hensyn til køn og kulturel mangfoldighed ved ny klassedannelse
  • En opmærksomhed på elever med særlige behov
  • Jævn fordeling af antallet af elever
  • Sammensætning der giver den bedste grobund for faglig udvikling

Proces

Arbejdet med at danne nye klasser starter i begyndelsen af skoleåret inden klassedannelsen.

Der nedsættes en styregruppe i begyndelsen af skoleåret, der har til ansvar at udarbejde en detaljeret procesplan for en vellykket klassedannelse. Procesplanen skal ligge klar inden efterårsferien.

De konkrete klasser dannes af 6-klasseteamets lærere.

Forældre og elever informeres løbende om processen.

Der iværksættes trivselsarbejde før den endelige klassedannelse, og trivselsarbejdet fortsætter efter ny klassedannelse.

Udviklingen i de nye klasser følges tæt af ledelsen og lærerteamet på årgangen, og evalueres løbende med henblik på løbende at justere og kvalificere processen.

Ansvarsfordeling

Det er skolens ledelse, lærere og pædagoger der beslutter, hvordan de nye klasser ser ud. Skolelederen træffer den endelige beslutning.

Det er styregruppens ansvar at beskrive den konkrete proces år for år.

Skolebestyrelsen fører tilsyn.

Styregruppen:

Består af:

  • Trinkoordinatorer for 6.-7. årgang – de fungerer som bindeled mellem styregruppen og medarbejderne.
  • 1 repræsentant for skolens ledelse
  • 1 forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen

 

Godkendt den 9. maj 2023 af skolebestyrelsen

Revideres i skoleåret 2023-24